Fæld dit eget juletræ hos Dyssegaarden

Kategori: Naturen
dato: 14 jul, 2018

Juletiden er lidt langt væk lige nu, hvor solen skinner, og de træer, vi beundrer, er de høje, grønne bøgetræer. Men uanset hvad, så kommer julen langsomt snigende, og når tiden kommer, så er det godt at vide, hvor man skal fælde sit juletræ.

Dyssegaarden har et kæmpestort udvalg af de flotteste juletræer. I år åbner de endda for endnu en plantage, da mange flotte træer er klar til at pynte hjemme i stuerne. Hos Dyssegaarden kan I vælge i mellem selv at fælde jeres juletræ, hvis I har tradition for at tage ud at fælde det sammen og gøre det til en hyggelig udflugt. Hvis I helst vil undgå selv at skulle fælde, så kan I i stedet vælge mellem de mange flotte nyfældede træer.

Når I har været inde at vælge lige præcis det træ, I synes passer til jeres stue, så kan I komme ind og nyde et glas gløgg og nogle æbleskiver. Hjemmelavede vafler og varm kakao er der også. Derudover kan børnene prøve Nissestigen, hilse på de mange dyr på gården, komme en tur i hestevognen og meget andet. Træerne bliver selvfølgelig nettet og I kan låne både save og økser. Priserne på træerne er meget fordelagtige og ønsker I at slå to fluer med et smæk, så kan I også købe julemaden med hjem, når I allerede er på jagt efter drømmejuletræet.

Så derfor: fæld selv juletræer hos Dyssegaarden og få en dejlig familieoplevelse med i købet.

Sponsoreret