Camping med udsigt til Limfjorden

Kategori: Naturen
dato: 6 apr, 2018

Hjarbæk Fjord Camping tilbyder både smukke udsigter og omgivelser, der har masser af oplevelsesmuligheder både for store og små.

Er du til camping i smukke omgivelser, der giver gode muligheder for lange gåture, dejlige cykelruter, kanoture og meget mere, så tag på camping ved Limfjorden.

Hjarbæk Fjord Camping er en campingplads, der ligger 14 km fra Viborg og har udsigt til Hjarbæk Fjord, som er den sydlige del af Limfjorden. Den skønne beliggenhed giver mulighed for gode udflugter, lige meget om man er til natur, kultur og fysiske oplevelser.

Derudover tilbyder campingpladsen også egne faciliteter både til små og store, og der er altid en god, hyggelig og rolig atmosfære på pladsen. Der er udekøkkener til de voksne og legepladser med trampoliner og gynger til de lidt yngre. For familier med børn er det endda muligt at booke campingpladser direkte på legepladsen.

Man kan både booke en hytte eller blot en almindelig plads til telt eller campingvogn, og størstedelen af pladsen er delt op i små terrasser, hvor der er god udsigt ud over Limfjorden. Pladsen er i et kuperet og dejligt terræn, hvor der samtidig er mulighed for gode læforhold.

Generelt stræber Hjarbæk Fjord Camping for, at man får lige præcis den plads, der passer til ens behov.

Sponsoreret